Christian Wandel / Musiker, Sanger og Fotograf
Bryllupsfotograf
Bryllupsfotograf, Bryllupsfoto

BRYLLUPSFOTOGRAF

Jeg ser det som min vigtigste opgave at forevige jer på den bedst tænkelige måde. Det skal være naturligt, men må stadig gerne bære præg af noget ekstra.

Jeg kommer til at dirigere jer og posere jer, så billederne kommer til at tage sig bedst muligt ud i forhold til lyset og omgivelserne.

Det er mit mål at I skal føle jer afslappede i situationen og nyde øjeblikket uden at der nødvendigvis behøver være direkte fokus på kameraet - i arbejdet med billederne fokuserer jeg på at skabe stilfulde og elegante billeder, der bærer et stærkt personligt præg.


I løbet af dagen ser jeg det også som min opgave at dokumentere og genfortælle dagens øjeblikke og situationer - lidt lige som en reportage eller dokumentar. Jeg følger jer og hele selskabet fra vielsen til receptionen og festen.


Ønsker I nogle anderledes billeder, kan jeg bl.a. tilbyde fotos (og video) med drone - Det kunne eksempelvis være et stort gruppefoto set fra luften - en video af en tur i hestekaret eller hvad I nu tænker. Uanset jeres ønsker afholder jeg altid personlige eller telefoniske møder med de brudepar jeg skal fotografere, så der kan forventningsafstemmes inden den store dag.



Fotograf og musik til brylluppet!


I kraft af at jeg både er musiker og fotograf, kombinerer jeg ofte begge dele og tilbyder derfor både fotografi og musik til brylluppet.

Som musiker tilbyder jeg musik til vielse som sanger/pianist, musik til middagen som hyggepianist og musik til dansen med mit rutinerede festband.

I kan læse mere om musik til bryllup her


Seneste bryllupsbilleder

Majbryllup på Sonnerupgaard Gods