Biografi
Christian Wandel - Musiker
Christian Wandel - Fotograf

Biografi


Jeg er født og opvokset i Hjørring, som er en større handelsby i Vensyssel. Et sted med højt til himlen og meget natur omkring.

Mit ophav er i det store hele en kreativ, musikalsk og kunstnerisk familie. Begge mine forældre er klassiske musikere og i min opvækst var det derfor primært klassisk musik som blev spillet i hjemmet. Soundtracket til min tidlige barndom bestod af bl.a. Mozart, Händel og Bach på hjemmefronten, men i skolen stod den på Kim Larsen, Shubidua og mere rytmisk populærmusik.


Musik

I en tidlig alder begyndte jeg til musikundervisning og som 6-årig startede jeg til soloundervisning i violin. Efter nogle år fandt jeg ud af at violinen og jeg nok aldrig ville blive de bedste venner, og kastede i stedet min kærlighed og interesse på klaveret, hvor jeg hurtigt mærkede en stærk forbindelse.

Efter nogle års undervisning i klaver, begyndte interessen for at synge også at melde sig og jeg begyndte sideløbende med klaveret at udvikle mig vokalt hvor jeg gik til sangundervisning.


Som 16-årig prøvede jeg for første gang at spille klaver til en bryllupsfest som hyggepianist. Jeg husker at jeg var helt grøn i forhold til at spille til fest, men at det faldt mig alligevel meget naturligt at sidde i hjørnet bag klaveret og spille "soundtracket" til festen. Jeg blev sidenhen oftere og oftere spurgt om jeg kunne spille til andre arrangementer, og jeg kom tilmed med i et gymnasieband og begyndte i disse år også at spille med dette til diverse fester.


Efter 3 år på gymnasiet og yderligere 3 på MGK, blev jeg optaget på Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus som rytmisk sanger. Her studerede jeg i 6 år inden jeg i 2012 kunne kalde mig for Kandidat i rytmisk musik (Cand.Musicae) I løbet af min studietid, blev jeg mødt af et væld af musikalske inputs, genrer, teknikker, oplevelser og det var også her jeg for første gang stiftede bekendtskab med gospelmusik Jeg blev hyret ind som pianist for flere gospelkor til koncerter, hvilket banede vejen for at jeg i 2011 blev ansat som korleder for et gospelkor.


Originalmusik har altid fyldt meget i mit musikalske liv, og jeg har således skrevet en del musik og sange. I 2012 udgav jeg for første gang en plade, EP'en "Indtil Vi Ses" og siden hen har jeg udgivet nogle singler og medvirket på andres udgivelser.


Musik har altid været en stor del af mit liv og præget mig meget som menneske. Det forekommer mig naturligt at udtrykke mig ved hjælp af musik. Musikken har givet mig en enestående mulighed for at nå ud til mange mennesker og give dem en oplevelse ved at vække nogle følelser til live i dem. Musik er, når den kommer indefra, mere end bare underholdning - det er en alternativ måde at kommunikere på, og på magisk vis kan musikken føre dig steder hen du aldrig troede du ville komme...


Fotografi

I mine tidlige teenageår begyndte interessen for fotografi at melde sig. Jeg husker at jeg fik mit første kamera (et af de helt gamle analoge) omkring 6. klasse og elskede at tage billeder af alt muligt og fange de helt rigtige "KODAK-moments". Da udviklingen af digitale kameraer for alvor tog fart, fik jeg sparet op til et af de første SONY CyberShot kameraer og så begyndte det digitale fotoeventyr for mig. Siden da har jeg løbende opgraderet på udstyret, og i dag arbejder jeg med et professionelt spejlreflekskamera når jeg fotograferer og har også anskaffet mig en drone til optagelser fra luften.

Jeg har som professionel fotograf taget mange billeder til en del bryllupper og konfirmationer, men har også stået for at tage produktfotos for f.eks. Copenhagen Piano og PH Furniture i København.


I dag

Jeg har i dag fået opbygget min egen virksomhed, Wandel Music, som tilbyder musikalske ydelser og festmusik til private og virksomheder.

Sideløbende underviser jeg på fast basis 2 gospelkor og arbejder derudover som freelance pianist, sanger og fotograf.


Kort info:

Christian Wandel (f. 1984)

Opvokset i Hjørring

Bosat i Vallensbæk Strand

Musiker med følgende hovedinstrumenter: Sang & Klaver

Bi-instrumenter: Trommer/Perkussion/Melodica

Fotograf

Dronefotograf

 

Uddannelse:

2012: 2-faglig kandidat (Rytmisk Sang/Komposition) fra Det jyske Musikkonservatorium

2009: Bachelor (Rytmisk Sang og sammenspilsledelse) fra Det jyske Musikkonservatorium

2006: MGK, Hjørring Musiske Skole (Sang og lydteknik)

2003: Sproglig student, Hjørring Gymnasium

CV og Referencer

2018

2017-2018

2016-

2016-2017

2016-2017

2016

2016-

2014-

2014-2016

Sanger og komponist på udgivelsen, "Ansvar" med Christian Kawi

Fotograf, Web-designer og Marketing assistent, Copenhagen Piano/PH Furniture, København

Musikkoordinator/Projektleder/Musiker i Tivoli Friheden, Aarhus

Sanglærer og korleder, Holbæk & Omegns Musikskole, Holbæk

Pianist for Kundby Kirkes Gospelkor

Opstart af virksomheden, Wandel Music

Korleder, Sædder Kirkes Gospelkor, Herfølge

Forsanger og pianist i RayBand

Sanger i Gunnertoft Gospelsingers

2014/2016

Medvirker som sanger/pianist/komponist på udgivelse i USA med sangen "Rest of my life"på albummet "Kenton"

2014-

Arrangør og pianist på en sang på udgivelsen "Påskens Salmer" med Stig Rossen og Saint Michael Voices

2013

Huspianist, Bruun's Galleri, Aarhus C

2013

Udgiver singlen "Everything's Gone" til kortfilmen "God Nok"

2013-

Workshop-underviser, gospelworkshops

2013

Kapelmester, BSS-Revyen, Aarhus N

2013

Solist og akkompagnatør ved DR-kirken (TV-program)

2012-2016

2012-

Korleder for Saint Michael Voices/Den Kreative Aftenskole, Fredericia

Bryllupsfotograf

2012-

Udgiver EP'en "Indtil vi ses" og singlen "What a love"

2011-

Korleder for Gauerslund Gospelkor, Brejning

2010-2012


Soloundervisning af elever fra 0. – 9. klassetrin i sang og klaver, KICK-Musik, Kragelundskolen, Højbjerg

2010-2011

Holdundervisning i sangskrivning og komposition,  Det jyske Musikkonservatorium, Aarhus


2010-

Korarrangør, sanger og pianist, Tønnes Orkester

2009-

Akkompagnatør, New Birth Gospelkor, Vejle og The Gospel Voices, Aarhus

2006-2011

Huspianist, Storcenter Nord, Århus N

2005

Optræder live med egen musik i Godaften Danmark på TV2


2003-

2003

Studiemusiker/Producer/Lydmand

Medvirker i TV-programmet *Popstars på TV2

2002-2003


Kapelmester, Sygehusrevyen, Sygehus Vendsyssel, Hjørring

2001-

Forsanger/pianist, Forskellige bands

2000-

Hyggepianist

CHRISTIAN WANDEL

MUSIKER / FOTOGRAF


Vallensbæk Strand, DK

Email: info(at)christianwandel.dk

Tlf: 20 88 81 59

Powered by Wandel Music

© Copyright. All Rights Reserved.